Uge 19 - 2020 

Husk samejeoverenskomst når I køber sommerhus

Ugens FiF. Husk samejeoverenskomst, inden du køber sommerhus med familie eller gode venner.  En god skriftlig aftale kan forhindre mange ærgrelser og konflikter.

Undgå konflikter med en skriftlig aftale

Inden du køber et sommerhus sammen med familie eller gode venner, bør I aftale, hvordan det rent praktisk skal foregå. I kan spare jer selv for mange ærgrelser og konflikter med lidt rettidig omhu og en god skriftlig aftale.

Det oplagte, som de fleste tænker på er at aftale ferieuger, rengøring, vedligeholdelse og indretning. Det samme gælder økonomien, skal udgifter fx fordeles ligeligt?

Svære beslutninger

Er I mange om et sommerhus, er det også værd at overveje, hvilke beslutninger er så vigtige, at de bør tages i fællesskab, og hvilke kan tages uden at spørge de øvrige ejere. Hvordan skal det foregå, hvis en medejer ønsker at træde ud af samejet?

Ejer ægtefæller ejerandele af sommerhuset sammen, er det vigtigt at aftale, hvem der skal overtage andelen af samejet i tilfælde af skilsmisse.

Nye muligheder for særeje

Lav en skriftlig aftale

Det kan være svært at tale om disse ting, inden I køber, men det er afgørende for at skabe det bedste grundlag for mange gode stunder med det fælles sommerhus fremover. Det er vigtigt at tage samtalen på forhånd, så I ved, hvor I har hinanden.

Og for at undgå fremtidige konflikter, skal I sørge for at skive aftalen ned i en samejeoverenskomst.

Derfor skal du alligevel skrive testamente
maj 06th, 2020 |