Læg en plan og realiser din drøm
For at opfylde dine ønsker til livet er det ofte nødvendigt at planlægge økonomien. Læg en økonomisk plan og realiser dine drømme som fx tidlig pension.
Nå dine drømme med god økonomi
Alle har ønsker til tilværelsen, der koster penge. Men alt for mange gør ikke noget konkret for at realisere drømmene – eller de venter for længe, og så er det for sent. Har du planer for dit liv som du ikke har gjort noget ved?
Det kan være vanskeligt at finde den rigtige balance mellem dine ønsker til livet og mulighederne i din privatøkonomi. Men du kan faktisk skabe et overblik, der giver dig mulighed for netop det, hvis du bruger lidt tid på det. Og så er det samtidig en god metode til at kvalificere dine beslutninger.
Det første, du skal gøre, er at skabe et overblik over din privatøkonomi, det vil sige din daglige økonomi med indtægter, udgifter og løbende opsparing og ikke mindst likviditet og formue. Når du har den status på din økonomi, kan du begynde at lægge dine ønsker ind i økonomien.
Læg et budget og få en bedre privatøkonomi
Eksemplet herunder viser, hvordan regnestykket kan se ud.
År | Indtægt efter skat | Faste udgifter | Ønsket rådigheds-beløb | Op/nedsparing (+ opsparing – nedsparing) | Kontant formue (primo) 28 (ultimo) | Netto formue i alt (ultimo) |
2022 | 421 | 164 | 95 | 161 | 533 | 1925 |
2023 | 428 | 167 | 97 | 164 | 697 | 2163 |
2024 | 435 | 170 | 99 | 167 | 864 | 2404 |
2025 | 443 | 173 | 101 | 169 | 1033 | 2650 |
2026 | 450 | 176 | 103 | 172 | 1205 | 2900 |
2027 | 458 | 179 | 105 | 175 | 1380 | 3154 |
2028 | 466 | 182 | 107 | 177 | 1557 | 3412 |
2029 | 474 | 185 | 109 | 180 | 1737 | 3675 |
2030 | 483 | 188 | 111 | 183 | 1921 | 3943 |
2031 | 459 | 192 | 113 | 154 | 2074 | 4183 |
Singleøkonomi med 10 år til pensionering, beløb i tusinde kr. Kilde: Finanshuset i Fredensborg.
Tidlig pension kan lade sig gøre for de fleste
De sidste 10 år inden pensionering, er typisk de år, hvor du kan sikre dig en god pensionstilværelse. Samtidig er det typisk de år, hvor du har frihed til at gøre noget nyt efter børnene er flyttet og formuen er vokset sig større.
For mange er muligt at trække midler ud til forbrug tidligere end planlagt. Dine muligheder for at få opfyldt ønsker kan være bedre, end du tror.
Det mest almindelige ønske, vi møder blandt Finanshusets kunder, er tidlig pension inden folkepensionstidspunktet. Det er ofte også det dyreste ønske. En rejse, ny bil eller et andet forbrugsgode er en engangsudgift, mens tidlig pension kræver både kortere opsparingsperiode og længere nedsparingsperiode. Derfor er tidlig pension sværere at passe ind i økonomien, men det kan dog ofte lade sig gøre med god planlægning.
Du kan sandsynligvis tage 100.000 kr. ud af økonomien, og du kan muligvis gå på pension 1-2 år inden planlagt og stadig have penge nok til en god pensionstilværelse.
Sådan planlægger du tidlig pension
Planlæg økonomien i god tid
Det vigtigste du kan gøre, hvis du skal bruge ekstra penge til noget er planlægge i god tid. Det sætter dig i stand til at optimere andre dele af din økonomi, som kan kompensere for mindre likviditet og formue. Ofte kan du sænke modregning i offentlige pensioner, mindske finansielle omkostninger eller den skat, du skal betale resten af dit liv.
Intet er dog gratis, så du bør, så vidt muligt, kende konsekvenserne og dine risici, inden du gør noget.
Hold dine drømme op mod dine muligheder. Skab et overblik som vist herover. Er du kunde i Finanshuset i Fredensborg kan du få hjælp af din rådgiver. Er du ikke kunde, kan du få en uforpligtende samtale med en rådgiver og høre, hvordan vi hjælper dig.