fbpx
10 interessante USA-aktier

10 interessante USA-aktier

Ranglister over aktier og virksomheder kan være et nyttigt redskab for dig som investor.  Her får du Finanshusets bud på 10 interessante USA-aktier.

Aktielister – underholdning eller redskab

Det kan være underholdende at læse ranglister med aktier og virksomheder, men spørgsmålet er om man egentlig kan bruge dem til noget som investor. For det første bygger de på historiske tal, og for det andet er de kriterier, listerne bygger på, ikke altid relevante for dig.

Derfor bør du gøre dig klart, hvad du vil bruge listen til. Leder du efter de aktier med det bedste afkast, hjælper det ikke at se på en liste over selskaber med størst omsætning.

De 100 mest bæredygtige virksomheder – Finanshuset Fredensborg

De 100 største amerikanske selskaber

Fortune 100-listen, som du kan få tilsendt nedenfor, rangerer de 100 største virksomheder i USA efter omsætning. Laver du en tilsvarende liste ud fra afkast næste år, vil listen se helt anderledes ud, og bruger du ESG-indekset for bæredygtighed får du en helt tredje liste.

Der kan dog trods alt være værdi i ranglister. Først og fremmest kan de give dig et overblik over aktier inden for en branche eller et bestemt geografisk område. Aktier kan vurderes på mange måder. Du kan se på omsætning, bundlinje, cash flow, ESG, udbytte eller P/E-værdi. En liste fokuserer din viden om bestemte aktier, og viden er vigtig, når du vælger aktier til din portefølje.

Derfor er Fortune 100 (der findes også en Fortune 500-liste) interessant at læse for dig som investor. Hvilke selskaber er røget ud af listen siden sidste år og hvilke kom ind? Sammenligning af aktier giver mest mening ud fra en dynamisk betragtning. Hvilke aktier er blevet størst lige nu, og hvilke har været mest værd de seneste 10 år, er d gode spørgsmål, der kan besvares ud fra den rette liste.

Få listen med USA’s 100 største selskaber

10 interessante aktier

Jeg har gennemgået Fortune 100-listen og udvalgt følgende 10 aktier særligt til FinansNYT’s læsere. De er alle interessante kandidater, hvis du sammensætter din egen din portefølje af aktier.

  • AT&T (telekommunikation)
  • Microsoft (IT)
  • Chevron (energi)
  • Ford motor (transport)
  • Bank of America (finans)
  • Energy transfer (energi)
  • Lockheed Martin (Rumforskning og forsvar)
  • Caterpillar (industri)
  • John Deere (industri)
  • Abbott Laboratories (sundhed)
  • Coca-cola (fødevarer)

Alle 10 selskaber opererer i markeder under stor forandring, der kan sende dygtige virksomheder langt op ad listen og dårligt ledede virksomheder i den modsatte retning. Alle 10 virksomheder har en lang historie i deres marked, og får brug for at revitalisere deres forretningsmodeller. Fremtiden vil vise, hvilke der klarer udfordringen bedst.

Verdens mest værdifulde selskaber – Finanshuset Fredensborg

Relaterede Nyheder