Bankkrak og bekymrende inflationstal

Krisen i verdensøkonomien udvikler sig. Er de seneste bankkrak tegn på en ny finanskrise? Bliver renterne hævet igen, når inflationen ikke falder, som vi håbede?

Årsager til Finanskrisen

ANALYSE. Banken Lehman Brothers’ krak udløste Finanskrisen i 2008. Kimen til at krisen blev så dyb, som den gjorde, blev dog lagt lang tid inden. En periode fra 2004-2006 gjorde boliger til formueraketter. Dertil kom en ureguleret banksektor, der var så eksponeret på risiko, at det gjorde driften yderst risikabel.

Alt for mange banker havde lånt penge til familier, der ikke kunne betale lånene tilbage. De dårlige lån og usikkerheden om driften undergravede likviditeten i bankerne, som derfor først begrænsede og til sidst lukkede for udlån til hinanden.

Systemet med kreditter og udlån mellem bankerne, der skulle redde dem, brød sammen, fordi der var for lidt egenkapital og for store tab på for mange usikre investeringer. Samtidig blev der i dele af markedet spekuleret i, at krisen blev dyb, hvilket forværrede situationen. Nogle havde interesser i, at kurserne faldt i nogle markeder. Det var en ualmindelig dårlig finansiel cocktail, og det gik da også helt galt i september 2008 – 2-4 år efter, at renterne blev sat op.

Privatøkonomien ramt efter kriseår – Finanshuset Fredensborg

Ny finanskrise på vej?

Kan Finanskrisen så ske igen? Nej, i hvert fald ikke på samme måde. I dag er vilkårene for finansmarkederne helt anderledes, end de var for 15 år siden. Både europæiske og amerikanske banker er væsentligt bedre reguleret, og centralbankerne har et meget større fokus på situationer som den aktuelle.

Det betyder dog ikke, at det ikke bliver ubehageligt. Silicon Valley Banks (SVB) konkurs viser tydeligt, hvor tynd en banks balance kan blive, og hvor hurtigt det kan gå, når banken er ensidig i sin strategi. SVB er en niche-bank, og er derfor et særtilfælde.

Alligevel bør vi holde øje med bankerne. Der er risiko for store tab lige nu, hvis du investerer i bankaktier, og der er samtidig muligheder for stor indtjening på de rigtige banker de kommende år, hvis de gør det rigtigt.

Blandede udsigter for 2023 – Finanshuset Fredensborg

Inflationen falder – for langsomt

Februars inflationstal i USA viste, at inflationen er på vej ned, men at det går for langsomt, og at kerneinflationen ikke rykker sig betydeligt.

Inflation og kerneinflation i USA, marts 2018-marts 2023. Kilde: TRADING ECONOMICS

Det er bekymrende og betyder, at den amerikanske centralbank FED sætter renterne i en smule op (et gæt i markedet er 0,25 %). Det betyder, at det igen bliver dyrere at låne i USA. Det forventes, at Europa må gå med og hæve renten cirka 0,25-0,5 %. De danske renter stiger nok også endnu en gang, dog formentlig lidt mindre, da den danske krone fortsat er frygtelig stærk.

Inflationstallene puster til frygten for nye rentestigninger fremover, og spørgsmålet er, hvor høj renten skal være, for at inflationen går i stå. Eller bliver det reelt umuligt at få renten helt ned?

Krisen der blev væk – Finanshuset Fredensborg

Ny krise på vej

Finanshuset i Fredensborg vurderer, at inflationen fortsætter med at falde i 2023, men at den faldende tendens aftager. Dermed fortsætter det høje renteniveau i længere tid. Danmark kan dog blive et rentemæssigt smørhul, på grund af den ultrastærke danske økonomi.

Gældskrisen i Sydeuropa bliver sandsynligvis tydelig i de kommende 12 måneder, og det bliver værre, end de aktuelle problemer i bankerne. Den krise ser ud til at blive dyb, hvis der ikke er styr på underskuddene på statsbudgetterne, og gældskvoten er høj.

Derfor bør du, som udgangspunkt, holde risikoen i din privatøkonomi i kort snor.