fbpx
Ikke styr på inflationen

Ikke styr på inflationen

Der er ikke styr på inflationen, der stiger markant både i Danmark og EU. Det giver uro på aktiemarkedet. Tjek din risiko og bliv i markedet.

Inflationen stiger fortsat

Dansk inflation og kerneinflation i % i forhold til året før jan. 2020-maj 2022. Kilde: Danmarks Statistik.

Inflationen i Danmark steg fra 7,4 % i april til 8,2 % i maj, det højeste niveau siden 1997, hvor HICP-indekset blev indført. Stigningen skyldes i høj grad stigende priser på fødevarer og brændstof. I samme periode steg kerneinflationen fra 3,8 % til 4,8 %. Kerneinflationen er indikator for inflationen på lang sigt. Det er en markant stigning i inflationstallene, vi har set det seneste år, og det ser ikke ud til at kurven er på vej til at bøje af eller falde.

Grunde til bekymring

Kurven viser, at der endnu ikke er styr på inflationen. Derfor er finansmarkederne i højeste alarmberedskab. Vi ser daglig meget store udsving i kurserne, og det gør det svært at bevare roen som investor.

Ikke desto mindre bør du fortsat bevare det lange perspektiv i forhold til dine investeringer. Selvom næsten alle værdipapirer falder lige nu, fortsætter det jo ikke for evigt.

Bekymrende er det dog, at kerneinflationen stiger mere, end vi har set tidligere. Det vil uden tvivl føre til krav om højere lønninger ved lønforhandlinger det kommende år og medføre yderligere inflation.

Sådan gør du når aktierne falder

Tjek din risiko og bliv i markedet

De nævnte bevægelser er allerede afspejlet i aktiekurserne. Men hvis – og når – nationalbankerne får styr på inflationen, venter en gevinst på investorer, der bliver i markedet. Vi anbefaler derfor generelt, at investorer bliver i markedet. Er du urolig, kan du evt. sænke din risiko, men de fleste skal være forsigtige med at gå den vej. Du skal have den risiko, der passer til dig og din formue – hverken mere eller mindre.

Er du i tvivl om du har den rigtige risiko bør du kontakte din uafhængige rådgiver.

Få den rigtige risiko i din portefølje

Relaterede Nyheder