fbpx
Sidste frist for skattefri efterlønspenge

Sidste frist for skattefri efterlønspenge

Ugens FiF. Sidste frist for skattefri efterlønspenge er næste uge. Skal du få udbetalt dine efterlønspenge? Om det kan betale sig, afhænger bl.a. af 3 ting.

Så meget kan du få

Den 30. juni er sidste frist for at udnytte muligheden og få udbetalt dine efterlønspenge skattefrit.

Har du betalt til ordningen, siden den startede, kan du få udbetalt 137.000 kr. Derudover sparer du indbetalingerne til efterlønsbidrag fremover.

3 overvejelser om efterløn

  1. Vælger du at gå på efterløn, bliver dine pensioner modregnet i efterlønnen. Modregningen kan i nogle tilfælde være så stor, at det bedre kan betale sig at benytte din mulighed for at få efterlønsbidraget udbetalt skattefrit nu, mens du har muligheden.
  2. Fortsætter du med at arbejde frem til folkepensionsalderen, får du ret til en skattefri efterlønspræmie på op til 167.196 kr. Det er mere end det skattefri beløb, du kan få ud nu, og de indbetalinger du kan spare fremover. Så du skal blive i efterlønsordningen, hvis du planlægger at blive på arbejdsmarkedet, indtil du går på folkepension.
  3. Du kan også udsætte, hvornår du går på efterløn, så du får efterløn i en kortere periode og en lavere efterlønspræmie. Overvejer du denne mulighed, skal du sammenligne det samlede beløb med den skattefri udbetaling af efterlønsbidraget, for at se om det kan svare sig.

Ansøgning og rådgivning

Du søger om at få udbetalt efterlønsbidrag på din A-kasses website, hvor du også kan få rådgivning. Er du stadig i tvivl om, hvad der bedst kan betale sig for dig, bør du kontakte en uafhængig økonomisk rådgiver.

Skattefri udbetaling af efterlønspenge

Relaterede Nyheder