fbpx
Sorte skyer over europæisk økonomi

Sorte skyer over europæisk økonomi

Der samler sig sorte skyer over europæisk økonomi. Den offentlige gæld i EU-landene er høj efter coronanedlukninger og hjælpepakker. Nu truer stigende renter.

Offentlig bruttogæld EU og DK opgjort pr. kvartal 2019-21. Kilde: Eurostat.

Offentlig gæld truer væksten i EU

Den offentlige gæld i Europa er meget høj, og det er en af de største trusler mod væksten i regionen. Stiger inflationen, følger renten højst sandsynligt med på et tidspunkt. Stigende renter og afdrag på gælden vil medføre stigende offentlige underskud, og det vil true stabiliteten og væksten i Europa..

Det er dog ikke situationen lige nu, men bliver nationalbankerne i Europa og USA nødt til at hæve renterne, går det i den retning. Den eneste løsning er at skabe flere jobs, større produktion og vækst i BNP. Derfor er det afgørende, at de store offentlige hjælpepakker, der skal kickstarte økonomien under Corona, rent faktisk skaber vækst og større beskæftigelse i Europa.

Rekordstor coronagæld bekymrer

Tal for BNP, beskæftigelse og offentlig gæld i EU. Kilde: Eurostat EUROPEAN STATISTICALRecovery Dashboard

Europa på vippen

De europæiske nøgletal viser at EU-landene stadig kæmper med at få arbejdsløsheden ned og genstarte de vigtige erhvervssektorer. En ny række nedlukninger vil være gift for denne bestræbelse, og konsekvensen kan blive en bølge af konkurser i udsatte brancher som eksempelvis hotel og turisme-sektoren. Europa står på vippen i øjeblikket. Nogle dele af regionen har ikke flere reserver at trække på – det gælder eksempelvis i Sydeuropa.

Det er endnu for tidligt at afgøre, hvad der kommer til at ske, men sorte skyer trækker sammen over europæiske økonomi.

Det samme gælder ikke dansk økonomi, som du kan læse om i artiklen Gode nøgletal og højere risiko

Relaterede Nyheder