Hård eller blød nedtur
Stigende priser skubber danske økonomi mod en recession. Spørgsmålet er om det bliver en hård eller blød nedtur. Det bestemmer forbrugerne og regeringen.
Højeste inflation i 40 år
Inflationen fortsætter med at stige og når 6,7 % i april. Så høj har inflationen ikke været siden statsministeren hed Poul Schlüter og sendte Danmark på kartoffelkur. Vi skulle spænde livremmen ind, og mange måtte gå fra hus og hjem.
Så galt går det ikke i denne omgang, vi har jo ikke tocifrede renter og en bekymrende høj statsgæld. Ikke desto mindre er det tydeligt, at en krise er på vej. En inflationskrise, som meget vel kan gå over i en regulær recession, hvis ikke de ansvarlige politikere passer på. Håndtering af den økonomiske politik den kommende tid bliver afgørende for, om vi ender med en hård eller blød landing.
Høj inflation presser renten op
Husholdninger presset af inflation
Dårligt nyt for finansmarkederne betyder som regel ikke meget for forbrugerne, der skal meget til inden de dropper sommerferien og den nye bil. Men usikkerheden i husholdninger med højt energiforbrug (pga. gasfyr, fossilbil og stort hus), der er ramt hårdest, breder sig til de øvrige husholdninger, fordi der ikke er styr på inflationen.
Vækstbidraget til inflation (forbrugerprisindekset FPI) i procentpoint for hovedgrupper af varer og tjenester. Kilde: Danmarks Statistik – Største stigning i forbrugerpriserne i næsten 40 år
Af den samlede inflation i april på 6,7 % stammer de 2,9 % fra energi, og på den del forventer vi ikke fortsatte prisstigninger. En liter diesel kommer eksempelvis ikke til at koste 20 kr. næste år. Derfor vil inflationskurven sandsynligvis flade ud den kommende tid, men det giver usikkerhed, og det kan forbrugerne ikke lide.
Også på andre varer er priserne steget, mad og råvarer er blevet dyrere, og det kan få husholdningerne til at holde på pengene. Faldet i forbrugertilliden peger i den retning, men indtil videre kan det ikke aflæses i det faktiske forbrug. Om det kommer til at ske, bliver afgørende for, hvordan situationen udvikler sig.
Forbrugertillidsindikatoren 2006-2022. Forbrugertilliden er faldet til laveste niveau i mange år. Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, Forbrugertilliden falder fortsat og Forbrugerforventninger
Som du kan se af figuren herover, har forbrugertilliden udviklet sig meget negativt de seneste måneder. Bankernes opgørelse af dankorttransaktioner fortæller dog en anden historie, her ser vi ikke et fald.
Forbrugertilliden fortsætter fald
Finanspolitik og forbrugeradfærd bestemmer krisen
Holder forbrugerne på pengene, falder efterspørgslen, det medfører lavere produktion, hvilket i sidste ende kan føre til recession. Der er vi ikke endnu, men nye tal for indregistrering af nye biler viste et voldsomt fald. Tallet er normalt en god indikator for væksten i økonomien. Du må derfor forvente at dansk økonomi er på vej ind i en lavkonjunktur. Det kan vi ikke gøre så meget ved, for det skyldes forhold ude i verden.
Vi kan dog gøre noget som forbrugere og samfund, der kan gøre krisen mindre ubehagelig. Holder vi som forbruger op med at bruge penge, bliver krisen hård, men planlægger vi rationelt (det gør vi sjældent) bliver lavkonjunkturen blødere. Regeringen kan påvirket forbrugeradfærden med passende finanspolitiske tiltag på de rigtige tidspunkter. Det er en spændende tid vi går i møde.
