fbpx

Lavere udgifter til tinglysning

Ugens FiF. Den 1. juli gælder der nye regler for tinglysningsafgift på boliglån. Ændringerne giver lavere udgifter til tinglysning – én er dog vigtigere end de øvrige.

De nye regler for beregning af tinglysning, der trådte i kraft d. 1. juli 2019, betyder, at den faste tinglysningsafgift sænkes fra 1.660 til 1.640 kr., og at den variable sats sænkes fra 1,5 % til 1,45 % af pantebrevets hovedstol. Fra 1. januar 2026 nedsættes den variable afgift yderligere til 1,25 % af hovedstolen.

Hidtil har det været muligt at genanvende tinglysningsafgiften på eksisterende realkreditpantebreve og ejerpantebreve i fast ejendom, når du opretter nye pantebreve på realkreditlignende vilkår. Det kan du fortsat fremover, men de nye regler giver dig desuden mulighed for at overføre tinglysningsafgift til ejerpantebreve i andelsboliger.

Den vigtigste ændring af reglerne pr. 1. juli 2019 er dog, at der fremover tages udgangspunkt i hovedstolen ved beregning af tinglysningsafgift uanset, hvornår pantebrevet er tinglyst, og hvor meget der er afdraget på lånet. Det betyder, at du fremover kan optage et nyt lån på op til hovedstolen på det gamle lån uden at svare yderligere tinglysningsafgift.

Vælg den rente der passer til din økonomi

Relaterede Nyheder