fbpx
Husk at indberette befordringsfradrag

Husk at indberette befordringsfradrag

Husk, at du selv skal indberette befordringsfradrag. Har du ikke allerede gjort det, kan du nå det endnu. Tjek også indberetninger for tidligere år.

Tjek befordringsfradrag for tidligere år

Siden 2020, hvor rigtig mange mennesker arbejdede hjemmefra pga. Corona, har du selv skulle angive befordringsfradraget.

Er dit befordringsfradrag ikke angivet korrekt, kan du rette din indberetninger op til 4 år og 4 måneder tilbage. Du mister muligheden for at angive kørselsfradrag, når fristen udløber,

Tjek derfor dine opgørelser fra tidligere år, om du har husket at angive befordringsfradraget. Har du glemt det, kan du rette tallet i rubrikken. Du skal angive en årsag, men det er tilstrækkeligt at skrive ”glemt at angive fradrag”.

Indberet selv dit kørselsfradrag – Finanshuset Fredensborg

Befordring bliver ikke altid vist

Mange glemmer at angive kørselsfradrag, fordi rubrik 51 Befordringsfradrag ikke blive vist, når de tjekker årsopgørelsen på www.skat.dk. Bliver rubrikken ikke vist i din årsopgørelse, bør du ringe til Skat og bede om, at feltet åbnes, da du har glemt at angive fradraget. Ved skriftlig henvendelse risikerer du at overskride fristen for angivelse, inden feltet åbnes.

Tjekliste for årsopgørelsen – Finanshuset Fredensborg

Relaterede Nyheder