fbpx
Skattelettelser på vej

Skattelettelser på vej

Der er skattelettelser på vej til de fleste. Ny skatteaftale giver må mindre skattelettelser til mange, lidt mere til nogen og højere skat til få personer med meget høje indkomster.

Ny skatteaftale

Regeringen og 4 partier fra oppositionen har indgået en skatteaftale, der giver skattelettelse de fleste danskere. Her kan du se cirka, hvor meget det drejer sig om i forhold til indkomst, om du er enlig forsøger eller har mindre en 2 år til folkepensionen. Er du ikke i beskæftigelse, får du ingen skattelettelse medmindre dine indkomster ligger i topskatten i dag.

Skattelettelser for arbejde – Finanshuset Fredensborg

Årlig skattelettelse efter indkomst

IndkomstI beskæftigelseEnlig forsørger i beskæftigelse65-66 år i beskæftigelse
 200.000 1.050 3.650 1.750
 300.000 1.550 5.500 2.600
 400.000 2.100 7.200 3.450
 500.000 2.850 7.950 4.200
 600.000 2.850 7.950 4.200
 750.000 11.950 17.050 13.300

Årlig skattelettelse efter indkomst ifølge skatteaftale af december 2023. Der er tale om overslag over skatteskattelettelsen i 2026, men ikke det præcise beløb. Det afhænger blandt andet af kommuneskat, pensionsbidrag og kirkeskat. Kilde: DR’s beregner Hvor stor en skattelettelse får du? Tjek beregneren og se | Politik | DR med Louise Aggerstrøm, chefanalytiker i Danske Bank/Jørgen Sloth, cheføkonom Cepos som kilde.

Her er de væsentligste tiltag i skatteaftalen.

Beskæftigelsesfradraget hæves

Beskæftigelsesfradraget hæves til 12,74 % og maksimalt 56.200 kr. Det påvirker dig, hvis du er i job eller har overskud fra egen virksomhed. I alt 3,3 mio. danskere vil få en skattelettelse, når ændringen er fuldt indfaset i 2026.

Enlige forsørgere

Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere hæves fra 6,5 til 12,75 % og det maksimale fradrag hæves fra 24.400 til 44.900 kr. Det får betydning for 117.000 enlige forsørgere fra 2025.

Ekstra fradrag to år inden pension

Der indføres et nyt fradrag for beskæftigede med to år eller mindre til folkepensionsalderen. Efter gældende regler er det 65- og 66-årige. Fradraget indfases med 1,4 % i 2026 og hæves til 3,9 % i 2030. Det maksimale fradrag er 5.400 kr. fra 2026 og 15.200 kr. i 2030.

Ændring af topskat

Tjener du mellem 618.400 og 750.000 kr. falder din top-skat fra 15 til 7,5 %. Det gælder cirka 290.000 danskere. Til gengæld stiger din top-skat fra 15 til 20 %, hvis du er en af de cirka 9000 danskere, der tjener mere end 2,5 mio. kr. om året.

Sidste chance – optimer din skat for 2023 – Finanshuset Fredensborg

Skattefri seniorpræmie hæves

Arbejder du mindst 30 timer om ugen de første to år efter din folkepensionsalder, får du en skattefri seniorpræmie. Skatteaftalen indebærer, at den skattefri seniorpræmie hæves fra 45.415 kr. til 50.415 kr. det første år og fra 27.033 til 30.000 kr. det andet år. Med den gældende pensionsalder er det personer, der er 67 og 68 år. Stigningen gælder fra 2026.

Skat af arv

Bundfradraget i boafgiften hæves fra 26.300 til 348.000 kr. fra 2026 og yderligere til 375.000 kr. fra 2029.

Relaterede Nyheder