3 lette trin til at undgå negativ rente
Grænsen for hvornår private kunder skal betale negativ rente på indestående i banken sænkes nærmest hver dag i øjeblikket. Her er 3 lette trin til at undgå negativ rente.
Betaler du negativ rente i din bank?
I flere banker skal du betale negativ rente, hvis du har mere end 100.000 kr. stående på en almindelig konto. De fleste banker sætter dog stadig grænsen ved 250.000 kr. Men tendensen er klar, bankerne vil stramme vilkårene yderligere den kommende tid.
Se dine vilkår på din banks websted, eller kontakt banken og spørg. Finanstilsynet har pålagt bankerne at informere privat kunder direkte, når de ændrer betingelserne om negativ rente på indlån.
Hvorfor negativ rente på indlån
Bankerne opkræver negativ rente, fordi de har flere penge til rådighed på kundernes konti, end de kan låne ud. Når de sætter overskydende likviditet ind på deres likviditetskonto i Nationalbanken, betaler de en negativ rente på 0,6 %. Den regning sender de delvist videre til kunderne. De kan ikke låne pengene ud, fordi efterspørgslen på lån ikke er stor nok, og de kan ikke investere i pengene i værdipapirer, da det giver øgede kapitalkrav og dermed øger deres omkostninger.
Når bankerne indfører negativ rente på indlån, er det et klart signal om, at de ikke har brug for dine penge. Det er deres måde at sige, ”gå et andet sted hen med dine kontanter…”
Det samfundsøkonomiske rationale bag de negative renter på indlån er at motivere borgere og virksomheder til at gøre noget andet med deres penge end at lade dem stå i banken. Det kan være at omsætte dem i forbrug, der skaber efterspørgsel, vækst og job. Eller ved at investere pengene i værdipapirer, dvs. aktier, med en vis risiko og på den måde låne dem til selskaber, der kan investere i forretningen, øge indtjeningen og skabe vækst og job.
Det behøver du ikke at forholde dig til på anden måde, end at du skal tage vare på din egen økonomi og interesser. Du har dine penge for at bruge dem eller for at opbevare dem sikreste muligt med færrest mulige omkostninger.
Del din formue i 3 dele
En god måde at administrere din formue på er ved, at dele den i tre dele.
- Kontant beholdning
- Likviditetsbuffer
- Langsigtet investering
Din kontante beholdning er, de penge du bruger i dagligdagen til husholdning og faste udgifter. Din likviditetsbuffer er din reserve til uforudsete udgifter og hændelser. Dine langsigtede investeringer er midler, som du tidligst skal bruge om 5-7 år. De to første kan stå kontant eller være investeret med lav risiko. De sidstnævnte midler bør placeres i aktier og virksomhedsobligationer med stor spredning på forskellige slags risiko.
Den del af din kontante formue, der pt. bliver ramt af negative renter, kan du begrænse ved ikke at have flere penge på bankkonti, end du har brug for til daglige fornødenheder i 3-9 måneder. En kortsigtet likviditetsbuffer på 100.000 kr. er sandsynligvis rigeligt for dig. Resten af din kontante formue bør du placeret trygt og godt – uden risiko for negativt afkast på mellemlangt sigt.