fbpx

Tjek værdien af din ejerbolig

Ønsker du at få et hurtigt og realistisk bud på, hvad en ejerbolig er værd, kan du bruge en gratis webside.

Står du over for at skulle omlægge lån, eller går du i købs- eller salgstanker, kan du på websiden, bolighed.dk, nemt og gratis tjekke værdien af en given dansk ejerbolig. Der er naturligvis tale om en vejledende beregning, som er behæftet med nogen usikkerhed, men det giver et godt og hurtigt indtryk af en boligs værdi

Gå ind på www.bolighed.dk, klik på ejer øverst oppe, indtast adressen på huset/lejligheden/sommerhuset. Du får derefter mange oplysninger om ejendommen, nabolaget, værdiudviklingen, risiko for indbrud, skybrud, støj mm.

Du får tre forskellige værdier. Dels den offentlige vurdering og dels en kvadratmeter-vurdering, der er baseret på priser på solgte ejendomme i området inden for de senest 6 måneder. Den sidste værdi, “data-vurderingen” er den værdi, du kan bruge som en realistisk værdi af boligen. Den medtager flere faktorer end kvadratmeter-vurderingen. Under data-vurderingen er der en farveskala, der viser, hvor sikker vurderingen er.

Du kan bruge data-vurderingen, hvis du enten skal købe eller sælge bolig, og du vil have et grundlag for at vurdere prisniveauet og give et modspil til ejendomsmægleren. Du kan også bruge den som rettesnor for, hvor meget du kan belåne din bolig med i forbindelse med låneomlægning eller optagelse af tillægslån.

Ønsker du et lånetilbud vil realkreditselskabet forlange, at der bliver foretaget en konkret belåningsvurdering af en ejendomsmægler.

Køb og salg af bolig er afgørende for din økonomi

Relaterede Nyheder