fbpx
Jura er en ramme om det gode liv

Jura er en ramme om det gode liv

I årets sommerserie spørger vi to rådgivere i Finanshuset om, hvad de er optaget af og synes er vigtigt lige nu i deres arbejde og rådgivning.

Udgangspunkt i behov og muligheder

I dette første afsnit har vi spurgt vores chefjurist Jan Juul Jørgensen om, hvad han lægger vægt på som rådgiver, og hvad der er vigtigt at være opmærksom på for vores kunder og læsere inden for hans område.

”Som juridisk rådgiver i Finanshuset beskæftiger jeg mig dels med juridisk rådgivning til mindre virksomheder og dels med familiejura i bred forstand. Det kan eksempelvis være ejendomsoverdragelser, testamenter og fremtidsfuldmagter boligkøb, familiekøb, købstilbud, købsaftale, tinglysning mm. Jeg laver også ægtepagter og samejeoverenskomster i forbindelse med overdragelse af fast ejendom til samlevende. Jeg rådgiver også omkring dødsboer af og til.”

”For at kunne rådgive må jeg forsøge at forstå kunden så godt som muligt. Samtidig hjælper jeg kunden med at afklare sine behov og muligheder. Det er vigtigt, at min rådgivning og de dokumenter, jeg udarbejder, er til gavn for kunden, og at kunden forstår, hvorfor de bliver lavet.”

Jura – Finanshuset Fredensborg

Nye regler du bør kende

Et aktuelt område, hvor der er nye regler på vej, hvor det kan være en fordel at gøre noget snart er, hvis du overvejer at overdrag fast ejendom til forældre, børn eller børnebørn.

Har du endnu ikke modtaget din ejendomsvurdering for 2020, har du stadig mulighed for familieoverdragelse af forældrekøbslejligheden eller sommerhuset efter den gamle 15%-regel. Men de opdaterede ejendomsvurderinger er ved at blive rullet ud nu, så det er vigtigt at gøre noget snart, inden du modtager vurderingen i din e-Boks. Når det sker, træder de nye mindre gunstige regler i kraft.

Et andet mindre presserende eksempel er arveafgiften for arv mellem søskende, der sænkes fra 36,25 til 15 % pr. 1. januar 2027. Det har betydning for mange, der testamenterer en del af arven til en velgørende forening, for at sænke arveafgiften for øvrige arvinger. Det er ikke længere nødvendigt, efter 1/1 27. Derfor bør rigtig mange overvejes at ændre testamente, for at tilgodese sine søskende bedst muligt.

Og du kan sagtens gøre noget allerede nu, ved at indsætte en formulering i testamentet om, at efter d. 1. januar 2027 går arven direkte til eksempelvis en eller flere søskende. Det er især relevant for enlige uden børn.

Giv til godgørenhed og spar boafgift – Finanshuset Fredensborg

Fremtidsfuldmagt

Fremtidsfuldmagter er et stort hit blandt vores kunder. Det resonerer med mange, der er lidt oppe i årene, som har hørt om det. De har måske noget familie, en ven eller kollega, der er ramt af sygdom, hvor det er aktuelt. Fremtidsfuldmagter er en god måde at tage ansvar for hinanden, når man skal leve sammen resten af livet.

Mange får en fremtidsfuldmagt – Finanshuset Fredensborg

Mange overser værdien af et testamente

Mange er ikke opmærksomme på, hvad et testamente kan gøre for dem. Men faktisk har de fleste en fordel af at lave et testamente. Grunden til at skrive testamente varierer meget i forhold til familietype og livssituation. Der er mange situationer, hvor testamentet får en betydning.

De fleste ser værdien af at gøre arven til børn til skilsmissesæreje, mens færre har behov for at båndlægge arv til børn, som på grund af sygdom ikke selv kan håndtere arven.

Skifte og uskiftet bo

Noget som angår de mange, som er gift og har fælles børn er muligheden for at skifte, hvis man vælger at sidde i uskiftet bo. Som udgangspunkt har børn til sammen krav på en fjerdedel, hvis boet skiftes, det gør det reelt umuligt for mange at skifte boet

Med et testamente kan børnenes arv efter førstafdøde sænkes til en sekstendedel. Her kan et testamente stille længstlevende bedst muligt og give dem en reel mulighed for at vælge mellem at sidde i uskiftet bo eller at skifte boet.

Et testamente sikrer økonomien – Finanshuset Fredensborg

Børn fra tidligere forhold

På samme måde er det en fordel at lave testamente, hvis der er børn fra tidligere forhold. Mange ønsker ikke at sidde i uskiftet bo med en afdød ægtefælles særbørn, f.eks. for at undgå mistanke og eventuelle konflikter om forvaltningen af børnenes arvedel.

Her vælger mange lave et testamente, hvor det fremgår at førstafdødes arvinger, skal arve så lidt som muligt og længstlevende arver så meget som muligt. Når længstlevende dør, bliver særbørn typisk ligestillet med de andre børn, så hvis hver ægtefælle efterlader sig to børn, bliver det en fjerdedel til hver af børnene.

Det er også muligt at gøre arven til fuldstændigt særeje for længstlevende, hvis vedkommende gifter sig igen, men det kan gå ud over arven til børnene.

Ægtepar uden børn

Mange tænker kun på testamente i forhold til deres børn, men i virkeligheden har alle brug for et testamente – også barnløse.

Ægtepar uden børn er i reglen opmærksomme på, at deres samlever arver, når de er gået bort, men hvad der skal ske, når længstlevende går bort, glemmer mange at tænke på. Når de får at vide, at halvdelen går til den ene familie og den anden halvdel går til den anden familie, synes mange, at det er en dårlig idé. De fleste vil selv bestemme, hvem pengene skal gå til.

Mange skyder tanken om at lave testamente fra sig. De betænker sig og vil gerne spare eller udskyde en ekstra udgift. Problemet er, at man aldrig, eller kun helt undtagelsesvis ved, hvornår man får brug for det. Men når man først står der og har brug for det, er det for sent. Mange, der udskyder det, får det aldrig gjort.

Testamente for ægtepar uden børn – Finanshuset Fredensborg

Relaterede Nyheder