Undgå overforsikring 

Undgå overforsikring 

Har du forsikringer mod tab af erhvervs- eller arbejdsevne i to eller flere selskaber, bør du tjekke, om du er overforsikret. Pas især på, hvis du skifter selskab. 

Flere forsikringer er ikke altid bedre 

De fleste forsikringer for tab af erhvervs- eller arbejdsevne dækker kun op til en vis procentdel af din arbejdsindkomst. Det er jo ikke meningen, at det skal kunne betale sig at miste arbejdsevnen. 

Det kan betyde, at selv om du f.eks. har to forsikringer på 60 % af din arbejdsindkomst hver, kan du alligevel højst få 80 % af din arbejdsindkomst fra dine forsikringer tilsammen. Det omfatter ofte ydelser fra det offentlige som for eksempel førtidspension. I det tilfælde har du betalt for 50 % højere dækning, end du reelt kan få.  

Pas på hvis du får nyt pensionsselskab 

Du ender let med at blive overforsikret, hvis du har haft en arbejdsmarkedspension med lav dækning i en periode, og derfor har suppleret dem med en privat forsikring f.eks via banken. Du glemmer nemlig let at opsige din private forsikring, hvis du skifter job og pensionsselskab og får bedre dækning via en ny pensionsordning. 

Tjek din tab af erhvervsevne-forsikring – Finanshuset Fredensborg 

Relaterede Nyheder