Omkostninger er vigtigst når du vælger investeringsforening
Danskerne investerer i stigende grad gennem investeringsforeninger. Det er fristende at gå efter højt afkast, men omkostninger er vigtigst når du vælger investeringsforening.
Se på omkostningerne, når du vælger investeringsforening. Mange tror, at de kan nøjes med at se på, hvordan foreningen har præsteret i fortiden. Men det historiske afkast siger ikke noget om det fremtidige afkast. Det lærer de studerende på økonomistudiet som noget af det første. Det historiske afkast kan heller ikke bruges til at sammenligne investeringsforeninger med samme risiko.
Mere eller mindre end markedsafkastet
Mulighederne for afkast afhænger af afkastet i det pågældende marked også kaldt markedsafkastet. Et stort markedsafkast giver store muligheder for afkast i en investeringsforening.
Skal en investeringsforening have et højere afkast end markedsafkastet, skal forvalteren vide noget, der ikke allerede er indregnet i prisen på markedet. Eksempelvis oplysninger, der kan få bestemte aktier eller markeder til at stige eller falde.
Det er i praksis ikke muligt at øge afkastet på længere sigt ved denne type viden og forudsigelser. Omkostningerne ved at forsøge at slå markedet med en såkaldt aktiv investeringsstrategi er simpelthen for store til, at det giver mening. Det kan bedre betale sig, at investere efter et fast indeks i markedet med en såkaldt passiv investeringsstrategi.
Aktiv eller passiv investering
Når du investerer, er det vigtigt at skelne mellem aktivt og passivt forvaltede investeringsforeninger. De aktive forsøger at opnå et højere afkast end markedsafkastet, mens de passive går efter markedsafkastet minus omkostninger.
Vælger du en passiv investeringsforening, er du sikker på et afkast under markedsafkastet. Det får mange til at tro, at passive foreninger giver dårlige afkast end aktive foreninger. Det er ikke desto mindre forkert. I gennemsnit underperformer aktive investeringsforeninger i forhold til deres indeks over en periode på 5-10 år. Det har mange undersøgelser vist gennem tiden.
Tjek dine omkostninger
Omkostningerne i en aktiv investeringsforening er typisk 1-1½ % højere end i en passiv forening. Det lyder måske ikke af så meget, men en ekstra omkostning på 1 %-point på en investering på 1 mio. kr. giver 1 mio. kroner i mindre afkast over 30 år. Det er ikke småpenge.
Derfor bør du kontrollere omkostningerne i dine investeringsforeninger mindst en gang om året, så du undgår unødvendige omkostninger. Mange taler i den forbindelse med deres bank. Selvom din bankrådgiver sikkert er rigtig venlig og dygtig, så er hun underlagt bankens strategi og salgsmål. For at beholde sit job skal hun sælge de varer, som banken tjener mest på. Det er ikke i din interesse, så derfor skal du ikke spørge din bank til råds, når du investerer.
Vælger du alligevel at bruge din bank, skal du i det mindste stille to krav til banken. Sig du vil have muligheden for at investere i passive investeringsforeninger, og bed banken oplyse, hvor meget den tjener på at anbefale de enkelte investeringsforeninger – den såkaldte henvisningsprovision, herunder de samlede omkostninger.
Se på omkostningerne
Du kan se mere om omkostninger og risiko på den enkelte investeringsforening på www.finansdanmark.dk, men det kan være svært at forstå som almindelig privat investor. Den enkleste og bedste regel, når du vælger investeringsforening, er at du skal gå efter de foreninger med de laveste omkostninger.
Lyt derfor ikke til dem, der vil sælge investeringsforeninger, ved at fortælle, hvor stort afkastet har været indtil nu. Tro ikke banken, når de siger, at deres egne aktive investeringsforeninger er bedst. Det er fristende at gå efter det store afkast, men gør du det, ender du sandsynligvis med et lavere afkast end nødvendigt.