Nye tal viser fald i BNP i Danmark
Danmark har haft det største fald i BNP i EU i første kvartal. Men der er ikke behov for at være urolig – endnu!
Næppe grund til bekymring
Nye tal fra Danmarks Statistik viser et fald i BNP i årets første kvartal. Det er ikke nogen god nyhed og det er virkeligt dårligt, hvis det fortsætter sådan. Endnu er udviklingen er dog langt fra kritisk, og der er gode forklaringer på tallene.
Faldet i BNP betyder dog at Danmark sakker bagud i forhold til resten af EU og USA, der har set relativ høj vækst til samme periode.
Danmark oplevede et fald i bruttonationalproduktet (BNP) på 1,4 % i første kvartal 2024 sammenlignet med kvartalet inden. Tallet afspejler tilbagegang i bl.a. medicinalindustrien og transportbranchen.
Beskæftigelsen steg med 0,5 % svarende til 17.300 personer, mens eksporten faldt, særligt tjenesteeksporten oplevede et stort fald. Importen faldt kun marginalt med 0,1 %. Faste bruttoinvesteringer så en opadgående tendens med en stigning på 1,0 %. Husholdningernes forbrug faldt let med 0,2 %.
Nøgletal for dansk økonomi, BNP (kædede værdier), beskæftigelse og præsterede timer 2018-2024. Indeks, 1. kvt.2018 = 100. Kilde: NYT: BNP-nedgang på 1,4 pct. i første kvartal 2024 – Danmarks Statistik (dst.dk)
Der har i årets første kvartal været et fald i udenrigshandlen på 4,6 %, som primært skyldes et meget stort fald i eksporten af tjenester på 9,5 %. Det er ikke godt. Der er dog kun tale om et enkelt kvartal indtil videre, vi må se om næste kvartal ikke bliver bedre.
De øvrige nøgletal ser fine ud, så det kan være kortvarig fluktuation i ordrerne. Det er dog en påmindelse om, at det er de dygtige danske virksomheder, som driver væksten i Danmark.
Det er vigtigt at have fokus på udvikling af denne produktion. Arbejdskraft og arbejdsudbud og direkte investeringer i produktion er grundlaget for denne udvikling.
Hvordan påvirker det din økonomi
Tallene har ikke umiddelbart nogen betydning for din økonomi, men det peger i retning af, at du måske bør være mere forsigtig med den påtage dig risiko i din økonomi.
I næste uge skriver jeg om den politiske situation i verden, og hvordan det påvirker den måde du sammensætter dine investeringer.