Gå ikke glip af pensionsfradrag
Ugens FiF. Indbetaler du for meget på din ratepension, betaler du dobbelt skat af din pensionsindbetaling. Både når du tjener pengene, og når de bliver udbetalt.
Mange mister fradrag for indbetalinger
I 2024 får du fradrag for indbetalinger til ratepension op til 63.100 kr. Indbetalinger herudover giver ikke fradrag, men du kommer til at betale skat af pengene, når de bliver udbetalt. Derfor er indbetalinger over fradragsgrænsen en meget dårlig måde at spare op til pensionen.
Ifølge Skattestyrelsen betalte 35-40.000 borgere for meget ind på ratepension i 2021 og gik glip af fradraget for en del af deres opsparing. 70 % af dem gik glip af fradrag for beløb på op mod 10.000 kr.
Undgå for høj indbetaling til ratepension – Finanshuset Fredensborg
Pas på med flere ratepensioner
Du kommer let til at indbetale for meget på din ratepension, hvis du betaler til flere forskellige ordninger samtidig. Har du eksempelvis skiftet arbejde og derfor indbetalt på to forskellige arbejdsgiverordninger, eller har du en privat ordning i banken, kan du let komme til at indbetale for meget.
Pensionsselskabet holder styr på, om du overskrider fradragsgrænsen på dine indbetalinger i det enkelte selskab, men du skal du selv holde styr på, at dine samlede indbetalinger ikke bliver for store.
Tjek dine indbetalinger på alle dine ratepensioner, for at se om du har indbetalt mere en 63.100 kr. i 2024. Har du betalt for meget, så kontakt pensionsselskabet eller banken, og få dem til at flytte pengene f.eks. til en livrente, så du ikke går glip af pensionsfradraget.
Dyrt at vælge forkert pensionsordning – Finanshuset Fredensborg