Uge 16 - 2017 

Undgå højere effektiv rente på fastforrentede realkreditlån

Ugens FiF. Nye obligationsårgange på vej. Omlæg eller optag realkreditlån inden d. 1 september og undgå højere effektiv rente på fastforrentede realkreditlån.

Realkreditlån. Med udgangen af august 2017 lukkes for udstedelse i de nuværende fastforrentede obligationsserier. I stedet åbnes der fra 1. september 2017 for udstedelse i nye obligationsårgange med 3 år længere løbetid.

Det betyder i praksis, at du skal betale en højere effektiv rente, hvis du optager et lån med nye obligationer efter denne dato. Du må regne med, at kursen på den nye 30-årige obligation bliver 1-1,5 % lavere end på den gamle obligation. For et lån på 1 mio. kr. betyder det en hovedstol, der er 10-16.000 kr. højere

Har du et fastforrentet lån med en rente på 3 % eller mere, bør du derfor overveje at omlægge lånet inden udgangen af august 2017.

Omlægning af realkreditlån: Tjen formue på at øge afdraget

apr 19th, 2017 | Tags: , ,