Kan Europa rejse sig efter coronakrisen?
Landene genåbner, men kan Europa rejse sig efter coronakrisen? Findes viljen til de nødvendige reformer, der løser gældsproblemet og sætter turbo på væksten?
Europa i krise
Dansk økonomi er meget afhængig af det øvrige Europa. Går det skidt i Europa, går det dårligt i Danmark. Faktisk kan man sige, går det skidt i Tyskland, går det dårligt i Danmark. Og det står faktisk rigtig skidt til med nationaløkonomierne mange steder i Europa. Den offentlige gæld er høj, og der er ikke megen lyst til reformer blandt politikerne.
Krisehåndtering i EU
Diverse hjælpepakker fra landene i Europa, herunder recovery-fonden fra EU på ufattelige 750 mia. Euro, holder i øjeblikket hånden under virksomheder og forbrug i Europa. Men hvad sker der, når pengene slipper op? Det er et kæmpe spørgsmål, der ikke kan besvares, men blot gættes på.
Ingen tvivl om, at EU har været vigtig for krisehåndteringen i verden. EU er jo en stor del af Europa, og sætter i høj grad retningen for 800 mio. mennesker i verden. Vel at mærke 800 mio. af de rigeste mennesker i verden, som sammen med USA sætter standarden for store dele af planeten.
Behov for reformer
Over de kommende 2 år vil pengene fra recovery-fonden flyde ud i virksomheder og markeder i Europa og den øvrige Verden. Det vil skabe grundlaget for nye investeringer i primært grønne og digitale teknologier og løsninger, som skal sikre ny vækst i nye og gamle markeder. Spørgsmålet er, om det lykkes at stimulere både vækst og grøn digital omstilling. Det ene afhænger af det andet, og de to dele kan ikke skilles ad i Europa.
Omstillingen kræver reformer for at lykkes, nogle fagområder vil vokse kraftigt, mens andre vil forsvinde, og det skal gå hurtigt, hvis det skal lykkes. Reformlysten er dog begrænset, og når det kommer til stykket, er de færreste arbejdstagere, der er oppe i årene, interesseret i at uddanne sig til noget nyt.
Der er med andre ord væsentlige strukturelle problemer i Europa. Staterne er forgældede, arbejdstagerne er “forkælede” og virksomhederne er i tvivl, om Europa er det rigtige sted at lægge investeringerne.
Gældsproblemet
Særligt gælden kan blive et problem, hvis Europa ryger ind i en krise som i 2009-2013. Alt for meget gæld (i forhold til BNP) gør finansieringen af reformer meget dyrere.
Offentlig bruttogæld i EU-lande
Offentlig bruttogæld som andel af BNP i % – årlige data – TEINA225. Udvalgte lande og områder. Kilde: Eurostat General government gross debt – annual data
Der er stor forskel på, hvor meget finanspolitisk råderum de enkelte lande har. Tallene på landenes gæld er udtryk for, hvordan landenes budgetstyring har været. Lande med stor gæld har ringe budgetstyring, og derfor vil deres kreditværdighed falde.
Heldigvis redder eurosamarbejdet de lande med den største gæld, og de øvrige lande får til gengæld bedre vilkår for salg af produktion. På den måde har euroen virket, og mange lande kan sige, at de har det OK ”på grund af euroen”.
Lyspunkter
Det synspunkt er blevet fremført, at Europa er klar til at blive udrangeret. Her er det dog vigtigt at pege på, at EU og Europa har en række styrker. Det er et af de steder i verden, hvor arbejdsmarkedet er bedst reguleret, lovgivningen mest prøvet, der er mindst korruption, varer og tjenesteydelser er mest bevægelige og kapital er lettest til rådighed.
Vinduet for investering i fremtidens Europa er vidt åbent lige nu. Særligt den yngre generation er åben for en grøn digital omlægning af samfundet. Presset for forandring er stort, og polariseringen af samfundet er tydelig i mange europæiske lande.
Væksten i EU 27 lande i 2020 faldt til under minus 6 %, den dybeste og hurtigst overståede recession nogensinde, det forventes, at en stor del af det tabte hentes hjem igen de kommende år.
Vækstrater
Real BNP-vækstrate i %. Udvalgte lande og områder. Kilde: Eurostat – Real GDP growth rate – volume
Forbrugere ser lyst på tiden efter Corona
EU er en del af løsningen
Det er afgørende for Europa, at omstillingen af den økonomiske politik i de enkelte lande de kommende år resulterer i, at gælden i forhold til BNP falder, at uddannelserne målrettes nye behov i virksomhederne, og at arbejdsdygtige medborgere ikke sendes på pension for tidligt. Det er store udfordringer, men de ville være endnu sværere at klare, hvis de enkelte europæiske lande var alene om opgaven. Derfor er EU bestemt en del af løsningen.
Europa har mulighederne, spørgsmålet er om europæerne griber dem. Europas fremtid afhænger meget af den fortsatte sammenhængskraft, samhandel samt hvordan og hvor hurtigt reformkravene håndteres.
Finansmarkederne lyver aldrig
USA, Asien, Kina og Indien bevæger sig hurtigere end Europa på alle fronter, så det haster med at sætte handling bag de gode europæiske intentioner.
Finansmarkederne afventer faktiske resultater i Europa. Eksempelvis værdisætter aktiemarkedet europæiske virksomheder lavere end lignende virksomheder i USA. Væksten i Europa er bare lavere, end andre steder i verden, og finansmarkederne lyver aldrig!
