fbpx
Gør din privatøkonomi klar til 2023

Gør din privatøkonomi klar til 2023

Gå ikke glip af gevinster og undgå unødvendige tab, gør din privatøkonomi klar til 2023. Hold din økonomi i topform med din egen privatøkonomiske opgavekalender.

Din privatøkonomi er forandret

2022 var året, hvor privatøkonomien pludselig ændrede sig markant for mange danskere. Vi har i mere end ti år vænnet os til stabile faldende renter, forholdsvis stabile priser på fødevarer, energi og varme. Alt dette ændrede sig på få måneder sidste år.

Helt almindelige familier fik skåret flere tusinde kroner af rådighedsbeløbet i løbet af 12 måneder. I gennemsnit mistede en familie 3.000 kr. om måneden på grund af prisstigninger, hertil kommer øgede udgifter til renter, der steg fra -½-1 % til 3-5 %. Det er blevet dyrt at være dansker.

Finanshuset i Fredensborg har analyseret konsekvenserne for økonomien i en almindelig dansk familie (med 2 voksne og 2 børn samt gasvarme). Analysen viser, at der er behov for en lønstigning på cirka 10 % for at kompensere for faldet i rådighedsbeløb fra 2022-23. Det er der ikke mange danskere, der opnår ved dette års lønforhandlinger.

Hvad gør du eksempelvis som pensionist, når pensionsudbetalingerne falder (pga. lavt afkast i 2022) og gør det endnu svære at leve, som du hidtil har gjort.

Din privatøkonomiske opgavekalender

Derfor er det vigtigere en nogensinde, at du får mest mulig ud af dine penge i 2023. Her kan en privatøkonomisk opgavekalender hjælpe, hvis du bruger den rigtigt.

Hent Finanshusets privatøkonomiske opgavekalender og tilmeld dig samtidig nyhedsbrevet FinansNYT, hvor du får tips og artikler til en bedre privatøkonomi.

Hent opgavekalenderen og tilmeld dig FinansNYT

4 opgaver om måneden plejer din økonomi

Din privatøkonomiske opgavekalender giver dig 4 opgaver på hvert sit område, du skal gøre for at forbedre din privatøkonomi hver måned i 2023.

De 4 områder er:

1.    Forstå og følg op på dine opgørelser

Det handler om årsopgørelser fra bank, forsikring og pensionsselskab, men også forskuds- og årsopgørelser fra Skat.

Det er vigtigt, at du bliver opmærksom på, hvor meget du betaler for dine finansielle produkter, som lån, pensions- og investeringsordninger. Hvad betaler du eksempelvis for puljeordninger og investeringsrådgivning gennem depot og handelsomkostninger? Betaler du i gennemsnit mere end 0,5 % om året, bør du ændre dine ordninger.

Det handler også om skat og forsikringer. Du kan selv definere en opgave om måneden eller bruge Finanshusets opgavekalender, så du ikke overvældes af alt for mange opgaver på én gang.

Det er min erfaring, at det er meget bedre at fordele opgaverne over året end at forsøge at lave alle opgaverne på én gang.

2.    Få overblik over din dagligøkonomi

Du kommer ikke uden om at lave et budget, det er helt afgørende for at få overblik over din økonomi. Og tro ikke, at du kender dit forbrug, hvis du sidst kiggede på det for et år siden. Som beskrevet ovenfor har inflation og rentestigninger ændret grundlaget for din økonomi.

Lav et budget for året, og gennemgå dine ønsker, planlæg ferie, større anskaffelser med mere for at få det bedste overblik over året.

Hent vores gratis budgetskema og brug det til at få overblik over indkomster, faste udgifter og rådighedsbeløb.

Hent budgetskema og tilmeld dig FinansNYT

3.    Spar tilstrækkeligt op til hele livet

Vælger du de rigtige typer opsparing, kan du sænke skatten af afkast og indkomster. Det er helt afgørende for at få gang i den renters rente-effekt, som øger din formue mere og mere for hvert år fremover.

Her gælder det om at vælge de rigtige pensionsordninger og pensionsprodukter fra banker og forsikringsselskaber. Du bør eksempelvis overveje at spare op på en aktiespare konto, aldersopsparing (med nye muligheder fra 2023), ratepension eller livrente for at sikre din langsigtede opsparing.

4 råd til en bedre pensionsopsparing – Finanshuset Fredensborg

4.    Få de rigtige formueaktiver

Når du anskaffer formueaktiver som bolig, bil, sommerhus, båd eller andet, er det ikke alene en investering og omfordeling af din formue. Du tilføjer samtidig omkostninger til vedligeholdelse, afskrivninger og faste udgifter til din privatøkonomi. Det er nemt at tilføje udgifter i budgettet, det er meget svære at fjerne dem igen.

Lige nu bør du undersøge dine muligheder for forbedre din økonomi ved at ændre dine formueaktiver. Overvej eksempelvis energiforbedringer i boligen, at sænke renten ved at omlægge dine realkreditlån, at sælge sommerhuset eller at købe en el-bil.

Vind dine tab fra 2022 tilbage i 2023

Du kan skabe store forbedringer i din økonomi, hvis du fordeler dine privatøkonomiske opgaver og rent faktisk får dem gjort i løbet af året.  På den måde kan 2023 blive året, hvor du vinder de økonomiske tab, du har lidt i 2022, tilbage.

Gør du det rigtigt,

 kan 2023 blive året, hvor du får et dybere indblik i din økonomi og får lavet de ændringer, der udløser skjulte muligheder i din økonomi.

Hent din økonomiske opgavekalender og få nyhedsbrevet FinansNYT

Relaterede Nyheder