fbpx
Sådan beregnes din boligskat fra 2024

Sådan beregnes din boligskat fra 2024

Fra 2024 ændres boligskatten med nye satser og nye ejendomsvurderinger. Men hvordan beregnes din boligskat egentlig? Det kan du se i denne artikel.

Din boligskat for 2024 fremgår af din forskudsopgørelse for året, som du har modtaget i november 2023. Her kan du se, hvordan boligskat og skatterabat beregnes. Bemærk, at Skattestyrelsen endnu ikke kan beregne skatterabatten korrekt i de tilfælde, hvor en af skatterne (ejendomsværdiskatten eller grundskylden) stiger og den anden falder.

Ejendomsværdiskat

Ejendomsværdiskatten beregnes som 0,51 % af 80 % af den nye ejendomsvurdering op til en progressionsgrænse og 1,4 % af evt. ejendomsvurdering over denne grænse. I 2024 er progressionsgrænsen 9.200.000 kr. efter nedslaget på 20 %.

Grundskyld (ejendomsskat)

Grundskylden (også kaldt ejendomsskatten) beregnes som din nye grundskyldspromille gange 80 % af din nye grundværdi pr. 1. januar året før (i 2024 er det 2022- vurderingen, der ligger til grund).

Se den nye grundskyldspromille i din kommune – Vurderingsportalen.

Grundskyldspromillerne holdes fast fra og med 2024 til og med 2028, hvorefter den enkelte kommune må fastsætte den til mellem 0 pct. og 3,0 pct. (30 promille).

Skatterabat

Du får en skatterabat på boligskatten hvis du har overtaget din ejendom inden d. 1. januar 2024.

Rabatten beregnes som forskellen mellem summen af de beregnede nye boligskatter (ejendomsværdiskat plus grundskyld), som beskrevet herover, minus de samlede boligskatter, der skulle have været betalt i 2024 efter de gamle regler.

Ved opgørelse af den ”gamle” grundskyld, må den maksimalt stige med 2,8 % i årene 2023 og 2024.

Det kan derfor heller ikke udelukkes, at det er en fordel for dig, som har fået en høj vurdering fra start, fordi du så er berettiget til en stor rabat, samtidig med at de fremtidige stigninger muligvis bliver mindre.

Dette er meget forskelligt for hver enkelt ejendom, og skal vurderes særskilt, inden du beslutter om du skal klage, når de endelige vurderinger kommer på et tidspunkt næste år.

Få styr på din skat i 2024 – Finanshuset Fredensborg

Et eksempel på beregning af boligskat med skatterabat

En ejendom i Gribskov Kommune. 
Gammel ejendomsvurdering820.000 kr.
Ny ejendomsvurdering3.512.000 kr.
Gammel grundværdi   692.500 kr.
Ny grundværdi2.935.000 kr.
Grundskyld i 202320.318 kr.
Gammel ejendomsværdiskat7.544 kr.
Gammel grundskyld (20.318*1,028*1,028*2,934%)21.472 kr.
Samlet gammel boligskat29.016 kr
Ny ejendomsværdiskat (0,51%*80%*3.512.000)14.329 kr.
Ny grundskyld (1,11%*80%*2.935.000)26.063 kr.
Samlet ny boligskat40.392 kr.
Samlet ny boligskat40.392 kr.
Minus samlet gammel boligskat29.016 kr.
= Skatterabat11.376 kr.

Bemærk, at skatterabatten er nominelt fast. Det betyder, at hvis ejendoms- og grundpriserne stiger i fremtiden, så vil den samlede boligskat, der skal betales, stige procentuelt mere end stigningen i ejendoms- og grundpriserne.

Det kan du se i nedenstående eksempel (med udgangspunkt i ovenstående tal), hvor ejendoms- og grundpriserne antages at stige 2 % om året.

 202420252026202720282029
Samlet boligskat før rabat40.39241.20042.02442.86443.72144.596
Skatterabat (beregnet)11.37611.37611.37611.37611.37611.376
Samlet boligskat efter rabat29.01629.82430.64831.48832.34533.220
Årlig stigning i pct. 2,78 %2,76 %2,74 %2,72 %2,70 %

De nye boligskatter – Finanshuset Fredensborg

Relaterede Nyheder