Uge 47 - 2019 
opsparing - spare op - sparegris - mønter

De bedste højrentekonti lige nu

De negative renter skyller ind over de private kunders konti i øjeblikket. Men det behøver du slet ikke finde dig i. Her er de 3 bedste højrentekonti lige nu.

Negativ rente i banken breder sig

I denne uge meldte Nordea ud, at banken fra februar næste år indfører negative rente på 0,75% for private kunder, der har mere end 750.000 kr. på kontoen. Seneste har både Sydbank, Jyske Bank, Spar Nord, Sparekassen Sjælland-Fyn m.fl. også indført negative renter over for privatkunder. Nu venter vi bare på, at resten af de mindre banker og Danske Bank også indfører negative renter for private kunder.

Negativ rente på vej til din bankkonto

Minimér kontant indskud i banken

Men uanset hvad, så er det for langt de fleste privatkunder hverken klogt eller nødvendigt at have mere end 750.000 kr. stående én bank. Faktisk bør du højst have nogle få hundrede tusinde kroner stående kontant til dine daglige transaktioner, medmindre du snart skal bruge større beløb til forbrug eller investeringer.

Det vil for langt de fleste være klogere og mere berigende at investere pengene langsigtet i aktier eller virksomhedsobligationer.

De 3 bedste højrentekonti

Ønsker du ikke at investere, kan du med fordel oprette en højrentekonto i hver af disse banker:

  • Bank Norwegian – 0,3 % uden opsigelse pa. fra 1.1.20. (0,7 % pa. året ud)
  • Santander Consumer Bank – 0,4 % pa. uden opsigelse og 0,55 % pa. med 1 måneds opsigelse
  • Basisbank 0,5 % pa. med 3 måneders opsigelse

Alle renterne er variable. Du opretter nemt en højrentekonto online – hos Santander og Norwegian med NemID, mens Basisbank forlanger kopi af billedlegitimation og sundhedskort. Ægtefæller kan oprette én konto hver.

Hav dog ikke mere stående end 745.000 kr. inklusiv påløbne ikke tilskrevne renter pr. konto, så dine penge er sikret af indskydergarantien.

Få mest mulig rente af dine kontanter

nov 22nd, 2019 |