fbpx
Så dyrt bliver det at have penge i banken

Så dyrt bliver det at have penge i banken

Banker øger negativ rente for virksomheder og private. Se hvor dyrt det bliver at have penge i banken. Derfor er negativ rente godt for samfundsøkonomien.

Milliardregning til danske virksomheder

Nordea vil fra 1. juli opkræve en negativ rente på 1,25 % på indskud fra virksomheder. Det er en stigning på 0,5 %-point i forhold til tidligere, hvor renten var -0,75 %. Personligt ejede virksomheder er indtil videre undtaget.

Det forventes, at de øvrige banker vil følge Nordea’s eksempel og øge den negative rente markant på virksomheders indskudskonti, og at stigningen også kommer til at gælde for små virksomheder.

Danske virksomheder betalte i 2020 1,6 mia. kr. for at have penge stående på indskudskonti i danske banker. Den regning bliver væsentligt større, hvis renten på minus 0,5 %, som virksomhederne i gennemsnit betaler i dag, stiger markant.

Udviklingen er uheldig timing for de mange virksomheder, der i forvejen er hårdt presset på grund af nedlukninger under Coronapandemien.

Siden 2015 er virksomheders betalinger til negativ rente for at have penge i banken steget støt. Samtidig er udbetalingerne til rente på indskud fra private kunder faldet drastisk.

Lad ikke negative renter presse dig til højere risiko

Udbetalte og opkrævede renter pr. md. for indskud i danske banker fra 2014-2021. Kilde Nationalbanken og Børsen Finans.

Udbetalte og opkrævede renter pr. md. for indskud i danske banker fra 2014-2021. Kilde Nationalbanken og Børsen Finans.

Så dyrt bliver det at have penge i banken

For første gang nogensinde betaler danske husholdninger til sammen mere for at have penge stående på indskud i bankerne, end de modtager. De betaler mere i negativ rente end de modtager i positiv rente på indskud.

I 2014 tjente danske privatkunder 6 mia. kr. om året på deres kontante indlån. Det beløb var i 2020 faldet til 1,1 mia., og i de først måneder af 2021 er fortegnet altså blevet negativt.

Siden 2019 har bankerne i flere omgange sænket grænsen for, hvor stort et beløb, kunderne kan have stående som indskud. Den seneste uge har både Nordea og Danske Bank varslet, at de sænker grænsen for negativ rente på indskud til 100.000 kr.

De fleste banker opkræver i dag en negativ rente på -0,6 % for beløb over indskudsgrænsen. Iagttagere forventer, at rentesatsen hæves til -0,75 %, dermed bliver det ikke helt så dyrt at have penge i banken for private kunder som for virksomheder.

Se en oversigt over bankernes grænser for negativ rente i artiklen Væn dig til negativ rente

Få flere artikler som denne

Kan du lide denne artikel? Få vores gratis nyhedsbrev, FinansNYT. Hold dig orienteret om privatøkonomi, og få gode råd til at indrettet dig bedst muligt.

Negativ rente er godt for samfundsøkonomien

Negativ rente er godt for samfundet men ikke nødvendigvis for dig.

Det virker umiddelbart ulogisk, men samfundsøkonomien har brug for en højere negativ rente, for at den negative rente kan forsvinde på længere sigt. Det skyldes at den negative rente er affødt af lav vækst i europæisk (og dansk) økonomi.

For at skabe vækst skal der investeres mere i nye virksomheder, direkte investeringer, der skaber nye jobs. Højere vækst i Europa (og Danmark) vil medføre stigende inflation og dermed stigende rente.

Derfor er det godt for samfundsøkonomien, når din bank forlanger mere i negativ rente for at opbevare dine og andre kunders penge uden risiko.

Det betyder nemlig, at du og andre bankkunder, bliver mere tilbøjelige til at investere pengene andre steder, der giver en højere rente men også en højere risiko. Det giver flere investeringer i virksomheder, der skaber jobs frem for passive investeringer på indlån i en bank.

Det er altså godt for samfundsøkonomierne, når danske og europæiske banker hæver den negative rente på indlån.

Du bør overveje, hvordan du bedst håndterer negativ rente i din egen økonomi. Kan betale sig for dig at have dine penge placeret risikofrit i banken, eller skal du øge din risiko for at undgå omkostninger til negativ rente?

5 alternativer til negativ rente på indlån

Relaterede Nyheder