fbpx
Bliver du ramt af krisen?

Bliver du ramt af krisen?

Inflationen er ude af kontrol, aktiemarkederne reagerer, og renterne sættes op. Recessionen lurer i USA og Europa. Hvordan bliver du ramt af krisen?

Inflation i USA giver usikkerhed

Det er sådan set ikke længere en nyhed: inflationen, og at den ikke er under kontrol. Der var dog en forventning om, at der var styr på inflationen i USA, men det viser dig nu ikke at passe. Nye tal viser, at inflationen er over 8 %, og at der endnu ikke er tegn på, at den falder.

Den nyhed gav turbulens på aktiemarkederne, fordi der var forventet en mere positiv udvikling. Spørgsmålet er nu, hvordan den amerikanske nationalbank, FED reagerer. Ét gæt er, at der kommer endnu en rentestigning – og det var tilsyneladende også forventningen tirsdag på amerikanske marked, der viste det største fald i et par år.

Dow Jones index september 2019 – september 2022. Kilde: msn|finans – DOW JONES INDICES

Fortsætter nedturen?

Krisetegn og recession i bølger

Det er naturligvis urovækkende, at der ikke er styr på energipriserne – og inflationen. Vi ser i øjeblikket ned i et stort sort hul, men husk, at sådan er det altid i kriser, og på et tidspunkt når vi bunden, og så går det langsom opad igen.

Lige nu må vi dog forvente en recession i USA, og spørgsmålet er om Europa følger efter. En analyser viser, at en recession hér er på vej i løbet at vinteren. Årsagerne er stigende renter, og at forbrugerne holder på pengene – undtagen til fødevarer og energi.

Bankernes likviditet er god nok indtil videre, men kreditpolitikken strammes, og det kommer husholdninger og virksomheder til at mærke. Tab på udlån stiger allerede nu, og derfor skal bankerne hensætte mange penge til dette.

Det rammer især energitunge mindre virksomheder med lav indtjening. Antallet af konkurser er da også på vej op. Seneste tal fra Danmarks Statistik viser en stigning, men de er dog fortsat på et lavt niveau.

Det er især detailhandel, byggeri og produktionsvirksomheder, der bliver ramt i første bølge frem mod årsskiftet. I næste bølge bliver det servicevirksomhederne. Og vi må også forvente en recession i Europa.

Udsigt til recession

Erklærede konkurser september 2021 til august 2022. Kilde: Danmarks Statistik – Konkurser

Hvordan bliver du ramt af krisen?

En kort recession i Danmark er ikke noget stort problem for danske husholdninger. Der er et stort overskud af likvide midler – faktisk har der været alt for mange kontanter på danskernes indlånskonti i lang tid. De får ben at gå på nu.

De fleste danskerne kan på kort sigt komme gennem krisen uden de store skrammer. Problemet er, at denne krise vil ramme os meget forskelligt. De 400.000 danskere med gas som varmekilde bliver ramt hurtigt og hårdt. Boligejere med store variabelt forrentede boliglån, typisk unge familier, bliver ramt på lidt længere sigt, men alle bliver påvirket af udviklingen på dagligøkonomi og formue.

Du skal dog ikke bekymre dig uden grund. Rigtig mange danskere kan klare den krise forholdsvis let, ved at bruge lidt af opsparingen. Undersøge derfor, hvilke konsekvenser denne energikrise har for din økonomi, og det gør det snart.

Sådan klarer du en krise

Relaterede Nyheder